Advarsel – for meget kulhydrat

Advarsel – indtagelse af for meget kulhydrat

oversat fra “Donkey Business III”
af Christine Berry og Jo-Anne Kolcas
oversat af Hanne Nielsen

For meget kulhydratindtagelse kan forekomme ved at give for meget korn, brød, for meget frisk grønt græs eller andet stivelsesrigt foder.
I de seneste år er der sket en forøgelse af fodringsrelaterede problemer hos vores æsler, da ejere giver dem foder beregnet til arbejdende heste, brød, havregryn eller for mange æbler.Jævnligt udtaler ejeren, at deres æsler er utilpas, er vanskelige at håndtere eller sveder uden grund. Mange får milde kolikanfald tilsyneladende uden årsag. Andre æsler udvikler uforklarlige hovforandringer med henfald af væv og infektioner selv under tørre forhold. Sådanne problemer er ofte relateret til fodret, p.g.a. for meget korn (eller den forkerte slags korn), brød eller andre upassende foderemner givet til æsler p.g.a. ejerens uvidenhed.

Det er vigtigt at forstå, hvordan de mekanismer den forøgede indtagelse af korn eller andre kulhydratrige fodertyper, kan føre til alvorlige fordøjelsesproblemer.
Ved fodring med for meget kulhydrat ændres den normale fordøjelsesprocess. I tyndtarmen absorberes kulhydrater, sukker, stivelse og protein fra foderet. Alt uabsorberet kulhydrrat herfra vil flyde over i stortarmen. Normalt udnytter stortarmen primært strukturfoder indeholdende celulose og fibre og ikke øget kulhydrat. Bakterierne i stortarmen danner kun enzymer til nedbrydelse af cellulose i fibre fra strukturfoderet (græs, halm, hø, grene o.s.v.) og danner derved energi. Denne gæringsprocess hjælper også til med at holde kropstemperaturen.
Når forøget mængde kulhydrat flyder over i stortarmen, vil visse typer gæringsbakterier (især de mælkesyreproducerende typer) hurtigt forøges i antal for at angribe og nedbryde de fremmede og forøgede mængder kulhydrater der netop er blevet dumpet derned sammen med strukturfoderet. Denne gæringsprocess producerer unormalt store mængder mælkesyre, der med tiden slår alle andre bakterier ihjel og beskadiger tarmvæggen med diarré og vanskelig adfærd til følge. I de mere alvorlige tilfælde vil der frigives giftstoffer fra de dræbte bakterier ud i tarmene og i blodbanerne.
I de milde tilfælde vil æslet kun føle en let utilpashed og ejeren behøver ikke engang opdage noget overhovedet.. Æslet kan måske opføre sig slemt fordi den føler sig utilpas og ejeren vil undre sig over, hvorfor en enkelt skive brød kan være nok til at give maveproblemer og forandring i personlighed og opførsel. Andre symptomer der kan være til stede kan være forøget svedning, diarré eller milde kolikanfald, men nogle ejere forstår ikke at det kan være forårsaget af foderet. I tilfælde af alvorlig kulhydratoverflod, hvor store mængder giftstoffer er til stede i blodbanerne, vil blodforsyningen til hovene blive ændret, ligesåvel som blodcirkulationen inde i selve hoven vil ændres. Æslet vil udvikle en øm hov, hovbyld eller forfangenhed. Disse mere alvorlige og muligvis forkryblende symptomer kan udvikles indenfor 12 – 24 timer efter indtagelsen af foder indeholdende forøgede mængder kulhydrat. Disse tidlige symptomer er naturens måde at advare om at noget er galt. Enkelte æsler er mere følsom overfor for meget kulhydrat end andre og symptomernes styrke vil variere fra det ene æsel til det andet. Men alle lider på den ene eller anden måde, selvom ejeren ikke nødvendigvis opdager noget.
I alvorlige tilfælde kan den akutte fordøjelsesforstyrelse og tarmlidelse fra øget kulhydrat tildeling forårsage døden. Dette kan ske pludseligt og uden forudgående advarselstegn. Æslet findes død og den chokerede ejer tror fejlagtigt at døden skyldes et hjerteanfald eller planteforgiftning. I alle tilfælde af pludselig og uforklarelig dødsfald som forfatteren (Christine Berry og Jo-Anne Kolcas) har kendskab til, uanset æslets alder og kondition, har der været involveret fodring af for meget korn, upassende typer korn, for mange æbler, brød eller kage som godbidder enten jævnligt eller en gang imellem.
I alle tilfælde kan for meget kulhydrat indtagelse nemt undgås ved at ændre fodringsvaner. Vurdere dit æsels behov og fodre klogt og forsigtigt. Hvis du er i tvivl, så fodre kun med hø/halm som tilskud – glem alt om korn.

Forøget mængde kulhydrat
(brød, korn, grønt græs).

Bakterierne i stortarmen
nedbryder kulhydraterne og
producerer mælkesyre.

Den øget mængde syre
dræber mange af de normale
bakterier i tarmen.

De døde bakterier frigiver
giftstoffer der overgår til
blodbanerne.

Laminae i hoven
ødelægges af toxinerne.

Forfangenhed.