Gjordens placering på et æsel

oversat fra The Brayer  nr 4.  2002

Et æsel og en hest har et meget ens skeletsystem. Men æslets muskulære struktur er det der udgør dens helt specielle form. Der hvor man normalt på en hest vil pladsere en sadel er alt for langt fremme på et æsel. At pladsere gjorden lige bag albuen, vil ikke kun øge rissikoen for tryksår, det er også ubekvemt for æslet. (ligesom at have et bånd under vores armhuler) Det kan forstyrre æslets mulighed for at udvide mellemgulvet når det inhallerer.
På figuren med æslets skelet ses det, at æslets brystkasse begynder at udvide sig til den karrakteristiske pæreform ved det 8. og 9. ribben. Men denne pæreform er ikke den eneste grund til at gjorden vil glide fremad på æslet. På figuren med æslets muskulatur ses det, hvordan den dybe pectorale muskel strækker sig forbi mellem forbenene under bugen. Denne muskel er årsagen til, at  gjorden glider fremad for hvert skridt æslet tager. Hvis du holder hånden under æslet på denne muskel, når æslet går, vil du kunne føle, at hånden trækkes fremad. Og det er det der sker med gjorden, indtil den er kilet fast  i vinklen mellem kroppen og albuen. Hvis du flytter din hånd lidt længere tilbage, vil du kunne mærke en bred flad plade af abdominalmusklen, der arbejder uafhængigt af forbenenes bevægelser. Og det er her, gjorden bør pladseres for at forhindre, at den glider fremad. Selvom dit æsel har en ekstrem pæreform, vil gjorden stadig blive liggende, hvis den pladseres bag pectoralmusklen.