Æslet´s personlighed

Oversat fra ” The Definitive Donkey” af Betty og Poul Hutchins.

Der er af flere kendere blevet beskrevet helt udprægede karaktertræk hos æslet og de kan groft inddeles i følgende grupper. Der er mange kombinationer, men sædvanligvis vil een være domminerende.

A – NERVØS OG AKTIV
Denne type er den nemmeste at træne til en all round, alsidig udstillings- og køre- ride- æsel. Sådan et æsel er årvågen, aktiv og villig til at arbejde med en god portion nervøs energi, der er mere hestelignende end æsellignende. Denne type er ikke den frygtsomme type beskrevet andetsteds, selvom den sandelig kan være sky og nervøs som yngre, inden træningen startes. Det er en type der sædvanligvis er klar til afgang, fuld af energi (især ved fodring med korn) og holder ustandselig hovedet højt, for at holde øje med omgivelserne.

Den væsentligste fejl ved denne type er nervøsitet, og en tendens til at blive sky ved ridning. Frygt for fremmede og frygtindgydende ting længere tid end det gennemsnitlige unge æsel, og en mere utilgivende natur overfor brutalitet og afstraffelse end et æsel sædvanligvis har. Man må gøre sig fortjent til dens tillid og ikke skræmme den, ellers vil man aldrig få denne type trænet ordentligt. Lad også være med at smække den , ellers vil den udvikle en meget utiltalende vane med at trække halen mellem benene som en bange hund. Det bedste træningsareal for alt koncentreret arbejde med sådan et dyr er på hjemlige og “sikker” grund, hvor intet vil forskrække den eller aflede dens opmærksomhed. Imidlertid er den mest nødvendige fase af træningen for denne personlighed en masse arbejde ude på landevejene, (langt væk fra trafik) så erfaring og alder vil neddæmpe de nervøse og frygtsomme træk den måtte have..

B – PÅTRÆNGENDE – Dominerende.
Dette er en anden god æseltype til aktiv arbejde, men denne vil være vanskeligere at træne, med mindre du beslutter dig for, at være mere viljestærk end den. Denne type er rigtig dominerende . Sædvanligvis er det også lederen (eller tæt på) i æselflokken. Både hoppe, hingst og vallak kan have denne tendens. Den syntes at alt skal gøres efter sit hoved, ikke dit. Den træder dig over tæerne, maser dig ved døre, nægter at stå stille kommer ind i husene uden tilladelse, spiser din frokost og vil i det hele taget have alt på sin måde. Denne type kan blive et henrivende kæledyr og et fortræffeligt arbejdsdyr, når den holdes under behørig kontrol. Den kan være et utåleligt bæst uden passende disiplin.

Sædvanligvis har den en fin sans for homor samtidig med dominansen, men den skal disiplineres ligesom det fremmelige “barn” det er. Hvis holdt under behørig kontrol kan den blive til et godt dresseret æsel, fordi den vil anvende alle de kræfter, den sædvanligvis ville bruge til at dominere dig, i arbejdet istedet.Den skal simpelthen vises, at selv om den er “konge” i flokken, så er du dens konge og den er din loyale undersåt.
Hvor den frygsomme og nervøse type kræver en hel del blide ord, kærtegn og opmuntring, så lærer den påtrængende type høj og uhøflig tale, ryk igrime og en skulder i hovedet at kende. Den indbyder til det, og tager det ikke ilde op så længe den ved, der er kærlighed bag. Disiplin er ikke had. Behørig disiplin er struktureret kærlighed og den må lære dette. Den påtrængende type er et æsel med mere end det sædvanlige “Hvem Mig ?” æsel karaktertræk. Alle æsler har dette til en vis udstrækning. Den vil “sig” til dig: “Er du fuldstændig sikker på ,du vil have mig til at gå ind i denne trailer (eller hvad det nu er). – Ønsker du virkelig jeg skal gøre dette???”. Efter dette, med mindre du overbeviser den om, at du er afgørende mere beslutsom end den er, til at få den til at gøre, hvad det så end er- så nægter den blankt.

I virkeligheden, når du først har overtalt den med bestemt og enkelte gange med en ubetydelig smertelig og venlig overtalelsesform, vil den være medgørlig og gøre alt, hvad du beder den om.
Dette er sædvanligvis efter, den er trænet til formålet. Man må aldrig forvente af et utrænet individ, at den gør, hvad man vil, da den sikkert ikke forstår det. Man må heller aldrig afstraffe et individ der er bange. Man gør det hele mange gange værre og kan ødelægge den permanent overfor det pågældende, den er bange for. Dette “Hvem Mig?” karaktertræk er imidlertidig hos alle æsler, nogle gang svagt og andre gange stærkt fremtrædende, og man må holde øje med det og lære at skelne det fra frygt, og forsøge at hamle op imod det. Lad være med at overdrive, brug din sunde fornuft- æslet vil.

C – FRYGTSOM
Frygtsomme æsler kan, når de købes unge og behandles varsomt men bestemt,udvikle sig til venlige og tillidsfulde individer og være en fornøjelse at træne. Et fåtal forbliver for evigt frygtsomme, men selv disse vil lære, at stole på og respektere en ejer, der behandler den godt og giver den særlig opmærksomhed. Lad den ikke slippe afsted med unoder, men nøjes med at stoppe den. Lad være med at afstraffe den eller skræmme den. De kan sædvanligvis udvikle sig til veltrænede æsler, fordi de føler sig bedre tilpas med regler at følge ,og når de er har seletøj, hovedtøj og sadel på. Nogle vil imidlertid ikke befinde sig godt ved forvirringen og uroen ved skuer o.s.v. Avlshopper ,der er frygtsomme, skal have deres føl under håndtering tideligt og ofte, så de ikke lærer føllet at være bange for mennesker.

D – ØDELAGT
Et virkeligt ødelagt æsel er en sørgelig ting, fordi mennesket har gjort den til det. Den vil sædvanligvis sparke og bide, og kun en erfaren person bør håndtere den. Medmindre det er en hingst, vil et ødelagt æsel sædvanligvis lære, at ejeren holder af den og tager sig af den og gengælde det med tillid og respekt overfor ejeren, men vil sandsynligvis selv da blive til en eenmandsæsel og være forsvarsberedt overfor fremmede og vil sikkert være farlig. Hvis du får sådan en hingst og ønsker at beholde den uden at avle, så kastrere den. Det vil hjælpe den med at tilpasse sig og falde til ro, og i det mindste afholde hormonerne fra at forstyrre sig med dens neurosis. Medmindre du ønsker at pensionere et virkeligt ødelagt æsel til et liv i ro på grønne marker (hvilket menneskeheden uden tvivl skylde den) så lad være med at købe den.

E – TRIST – Surmulende
Det er også sørgeligt at se et trist og nedbrudt æsel. De har en meget tålmodig natur, og når et æsel er virkelig træg og trist har mishandling og sandsynligvis smerte gjort dem til det. Lad også være med at købe denne, medmindre du giver den et godt hjem som forkælet kæledyr, for den vil ikke bringe glæde til dit hjerte, når du arbejder med den. Den vil sandsynligvis gøre sit arbejde uden at klage, men den vil fremtræde så ynkelig og deprimeret over det, at du vil føle dig skyldig. Den kan imidlertid falde til og blive et godt kæledyr, hvis det er det du skal bruge den til.

F – VENLIG OG TILLIDSFULD
Dette er uden tvivl det ideelle temperament for en nybegynder at træne og bruge som hygge- og udstillingsdyr. Den er en fornøjelse at være sammen med, er ivrig efter at behage, tager fortjent afstraffelse med det rette sindelag og er lærenem. Hvis du får fat i sådan et æsel er du virkelig velsignet.

G – TRÆG – LANGSOM
Der er nogle få årsager til at et æsel er træg / langsom. Det ene er dårligt helbred, især dårlig ernæring, orm og utrimmet hove. En anden er en stor portion af gener fra visse linier af Mammuth æselracer. Visse linier af denne race er af afgjort træg natur, mens andre ikke er det. Selvom træghed er tilskrevet æslet af mange hesteforfattere, så ved de der arbejder med dem, at dette ikke er deres sande natur, og der skal ses nærmere på det, da det sandsynligvis viser årsager som alder og dårligt helbred.

Ved valg af æsler generelt, prøv at udvælge en hvis personlighed ikke alene matcher din egen, men også passer til det arbejde du furventer at bruge de til. Hvis din avlshoppe har nogle af disse fejl, behøver de ikke at være alvorlige, men håndtere hendes føl ud fra dette. Føllene fra en venlig og tillidsfuld type er sædvanligvis ligesådan selv, men en sky og frygtsom eller trist hoppe har en tendens til at viderbringe dette til hendes afkom, så håndtere dem ofte og så tideligt som muligt.