Æslet

Det er et dyr, hvor ordet stædig er uløseligt knyttet til. Har tegnefilm virkelig så stor en magt, eller er det fordi, folk ikke kender dette dejlige dyr andre steder fra ??????

Som helt nyfødt går det tillidsfuldt sine mennesker i møde, og hoppen viser gerne sit føl frem, for at man kan kæle med denne uimodståelige skabning.

De er så rolige, at et 3 års barn sagtens kan gå tur uden for indhegningen med det voksne dyr. Er der flere børn, kan de hjælpe hinanden op på ryggen af det til en ridetur. Den eneste ”fare” består i, at æslet måske kommer til at træde en over tæerne. Når børnene er blevet trætte af legen, og finder på noget andet, går det og græsser, indtil der kommer en eller anden og sætter det ind i sin fold igen. Det er meget selskabelig anlagt, og nyder i fulde drag en spadseretur i omegnen. Om sommeren finder det en masse forskellige lækkerier at nippe til på sådan en tur, og om vinteren nyder det at kæmpe sig igennem snemasserne sammen med sit kære menneske. Hvis æslet pludselig stopper op og stirrer på et eller andet, skal man ikke forsøge at tvinge det fremad, så viser det nemlig det stædige. Træk i rebet eller et dask bagi, hjælper ikke. Det står som sømmet fast i jorden. Vent et øjeblik så fortsætter spadsereturen igen. Hvis det bliver forskrækket over et eller andet, så giv det lidt tid til at overbevise sig om, at alt er o.k. Æsler er meget forsigtige dyr, som ikke styrter af sted i panik, hvis man lige giver dem lov til at orientere sig lidt.

Som køre dyr er de uovertrufne. Kører man enspænder, kan der opstå de der pauser, hvor æslet pludselig skal se på et eller andet, og så må kusken være tålmodig og vente det øjeblik. Hvis det er noget rigtig ”farligt” kan man stå af vognen og gå først, så følger det som regel med. Trafik er næsten aldrig noget problem. Lastbiler, mejetærskere og de små hurtige suser forbi, uden der bliver panik.

Kører man to – spand er der aldrig de der ” glo pauser” så ser æslerne slet ikke de ting, den ene får øje på, men går bare og hygger sig i hinandens selskab og føler sig trygge. Er dyrene veltrænede, kan man sagtens køre en tur på 20 km., uden det behøver at tage hele dagen.

Da æsler er flokdyr, bør man nok helst have mindst 2 . De er nøjsomme og stiller ikke store krav til hverken foder eller staldplads. Et skur, der yder dem beskyttelse mod regn og blæst og hvor de kan ligge tørt, er en udmærket bolig for dem. En tønde land kan godt forslå til et par æsler sommeren over. Når det bliver vinter kan en roe eller lidt gulerødder, en håndfuld korn og lidt hø eller halm udgøre menu/en

Endnu en misforståelse må æslerne døje med, og det er, at folk tror, at de skryder hele tiden. Man har måske været på en markedsplads, hvor der stod et par æsler, som kunne høres over hele pladsen med jævne mellemrum. Det har helt sikkert været et par hingste. Han markerer sit domæne ved at skryde, og det sker tit både nat og dag. Hopperne kan gå hele sommeren på græs, uden at man hører dem. Først når det bliver vinter og fodrings tid, begynder de at hyle. Og det er i grunden ikke så galt .