Tegn på godt helbred

oversat fra “Keeping Your Donkey Healthy”

Der er visse tegn, der forvisser os om et godt helbred. Når vi først er fortrolig med disse, er det nemmere at få øje på et æsel, der viser tidlige tegn på sygdom. Det er vigtigt af hensyn til dyrets velbefindende at opdage sygdomme så tidligt som muligt. Behandlingen bliver nemmere, sandsynligvis mere kortvarig og ikke så kostbar.

1. Adfærd
2. Holdning / haltheder
3. Appetit / drikkelyst
4. Tarmlyde
5. Afføring / urin
6. Pels / hud
7. Øjne
8. Næsebor
9. T.P.R. ( temperatur, puls, respiration )
10. Slimhinder
11. Huld
12. Kropsvægt

1. Adfærd :
Kvik, opvakt, ørene oprette og interesseret i sine omgivelser. En forandring i normal adfærd er ofte det første tegn på, at noget er galt. Dette kan være en meget lille forandring men stadig af betydning. Hvert æsel er et selvstændigt individ, så det er vigtigt at være fortrolig med dit eget dyrs adfærd og reaktioner i de fleste situationer.

2. Holdning / Haltheder :
Skal stå lige, med ligeligt fordelt vægt på alle 4 ben. Skal være i stand til at holde hovede og hals i de normale græssende og opløftede stillinger. Æslet bør ikke være modvillig til at bevæge sig, eller halte i gang eller trav, da dette er et tegn på smerte. Den skal være i stand til at rulle sig og skal kunne lægge og rejse sig uden besvær.

3. Appetit og drikkelyst :
Skal være god uden tyggebesvær. Drikkelysten afhænger af kosten, omgivelsernes temperatur og mængden af motion.

4. Tarmlyde :
Lyt på æslets venstre og højre flanke for at høre normale tarmlyde (gurglende, kværnende og plaskende lyde) efterhånden som fodret passerer langs tarmene.

5. Afføring og urin :
Der skal være regelmæssig Afføring. Farven og konsistensen kan variere afhængig af fodertype. Afføringen bør være velformet i små kugler der skinner og nemt falder fra hinanden ved tryk. Urinen er gullig og bør passere uden anstrengelse. Mængden af urin afhænger af kosten og vandindtagelsen. Æsler indtager en mærkværdig stilling når de urinerer.

6. Pels / Hud :
Ren, skinnende og fladtliggende uden skaldede områder, sår eller kløe. Huden bør være smidig og bevæge sig frit over de underliggende væv.

7. Øjne :
Klare med øjenlågene helt åbne. Der bør ikke være udskillelser, eller hævelser på øjenlågene.

8. Næsebor :
Rene og af ens størrelse med sødtlugtende ånde og uden udskillelser.

9. Temperatur (T), Puls (P) og Respiration (R) :
Ethvert æsel bør have optegnelser over dens normale sunde TPR som reference i tilfælde af sygdom. Det er en god ide at øve sig i at måle TPR på et sundt dyr i god form for at dygtiggøre sig. Hvis du får mistanke om, at noget er galt, bør du altid måle dit æsels TPR og sammenligne med dens normale værdier.
Da et udvokset æsel kan være mellem 5 og 40 år vil de normalt angivne værdier for et ungt til middelaldrende dyr ikke gælde for dit aldrende æsel. Det er vigtigt at fastsætte normale TPR værdier for hvert enkelt individ og efterkontrollere dem jævnligt da de vil ændre sig med alderen.

Normale TPR værdier for sunde udvoksede dyr i hvile.
Temperatur (T) 37,1 grader celsius

Puls (P) 36-44 pr. min.
Respiration (R) 12-15 pr/min.
Gennemsnitsværdier for unge dyr under 2 år er højere.
(T)= 37,6 grader celsius
(P)= 60
(R)= 20

Frygt eller ængstelse vil forøge æslets hjertefrekvens og derfor vil pulsen stige, ligeledes respirationsfrekvensen. For at få den mest nøjagtige aflæsning er det bedst at foretage undersøgelsen i følgende rækkefølge.

Respiration
Der er ikke nogen grund til overhovedet at røre æslet for at tælle respirationen. Stå ved siden af æslet (en anelse bag den) så du kan iagttage ribbenenes eller flankernes bevægelser når den trækker vejret. I koldt vejr kan man se ånden ud fra næseborene.Tæl antal vejrtrækninger i 15 sekunder og gange med 4 for at få antal pr. minut. Du skal ikke tælle både indad- og udad vejrtrækningerne da du i så fald vil få fordoblet det korrekte resultat. Et normalt individ trækker vejret regelmæssigt og jævnt og det kan være vanskeligt at se brystkassen bevæge sig. Hos dyr med respirationssygdomme vil disse bevægelser være overdrevet og kan være uregelmæssige, hurtige, overfladiske, anstrengte og nemme at iagttage. Smerte, feber og motion vil forøge respirationsfrekvensen.

Puls
Pulsen tages sædvanligvis fra facial arterien (en tubelignende struktur på diameter som en lillefinger) der passere underkæben. Når pulsen tages skal æslet stå stille og må ikke spise. Stå på venstre side af æslets hovede. Læg venstre håndflade på næseryggen for at holde hovedet stille. Højre hånd med håndfladen opad under underkæben med fingrene følende langs indersiden af kæben. Når du først har lokaliseret blodkarret skal du variere trykket med fingrene indtil du føler slagene. Tæl slagene i 15 sekunder og gange med 4 for at få pulsen pr. min. Nogle gange kan det være nemmere at øve sig på at tage sin egen puls for at få en fornemmelse af hvad man gør. Medial arterien på indersiden af forbenet og digital arterien på begge sider bag på koden kan hos heste også bruges til at måle pulsen. Den normale puls / respirations rate er 3 til 1.

Temperatur
Indtil æslet vænner sig til at få taget temperatur, så hold den i grimen eller tøjre den. Thermometret rystes ned og smøres med vaseline eller olie. Stå tæt på æslets side og løft forsigtigt halen, indfør thermometret i endetarmen med en roterende bevægelse. Undgå at skubbe thermometret ind i en hestepære, da dette kan resultere i en lavere, forkert aflæsning. Hold thermometeret inde i 1 – 2 min. Der er to andre nyttige undersøgelser:

10. Kapillærfyldningstiden – slimhinder :
Se på slimhinden over fortænderne i overmunden. Normalt er slimhinden lyserød og skinnende og føles slimet. Med tommeltotten presser man et par sekunder på slimhinden. Når man slipper er slimhinden bleg det pågældende sted. Den tid det tager for den lyserøde farve at vende tilbage måles i sekunder. Normalværdien er under 2 sekunder. Forøget tid betyder at der er nedsat blodcirkulation enten som nedsat blodvolumen eller nedsat blodtryk.
Dette kan skyldes vædskemangel (tørre slimhinder) blodtab (blege slimhinder) eller chock. Gullige slimhinder eller rød/lilla slimhinder betyder alvorlige sygdomme og æslet skal hurtigt tilses af en dyrlæge.

Hudfoldtesten
Huden lidt ovenfor skulderne bruges til dette. En hudfold løftes mellem tommel- og pegefinger og slippes med det samme. Huden bør falde tilbage omgående. Når æslet er dehydreret bliver huden mindre elastisk og hudfolden bliver stående mere end 2 sekunder. Stram, tør hud kan også betyde dårlig ernæring.

11. Huldindeks :
Æslet tildeles et huldindeks fra 0-5. Det ideelle er 3. En fast hals uden en stor fedtrulle, ribbenene dækkede men følelige og en afrundet bagdel.Mængde af fedtdepoter under huden vuderes for at afgøre om et dyr er tynd, tyk eller har ideel vægt. Halsen, Brystkassen, ryggen og bækken undersøges visuelt og ved palpation. Æslet har en tendens til ophobning af fedt på særlige steder når den er overfodret. Nakken kan blive meget stor, fedtruller kan ses på brystkassen og der er fedtdepoter på bagdelen.
Det er vanskeligt i Danmark at undgå overvægt, hvis æslet har frit adgang til græsmarker og intet reelt arbejde. Ved jævnligt at vurdere æslets huldindeks vil ejeren vide om dyr tager på eller taber sig. Vi prøver alle forhåbentlig at holde vores dyr på det ideelle huldindeks 3, hvilket er nemmere sagt end gjort. Ved at regulere foderindtagelsen og sørge for motion, kan kropsvægten i de fleste tilfælde holdes under kontrol.

0 = underernæret Hals – tynd, concav toplinie
Ribben / ryg – kan nemt ses og føles, huden stram over ribbene.
Pelvis – kantede hule flanker, store fordybninger under halen.

1 = Slet Hals – smal, concav toplinie.
Ribben / ryg – tydelige.
Pelvis – krydset skarpt men huden smidig.

2 = Mager Hals – basen smal men fast, ingen toplinie.
Ribben / ryg – ribbene akkurat synlige.
Rygsøjlen dækket, men kan nemt føles, bagdelens sider flade, en anelse fordybning under halen.

3 = God Hals – fast base, god toplinie, ingen fedtrulle.
Ribben / ryg – begge dækket men ribbene kan nemt mærkes.
Pelvis – afrundet bagdel, glat hud.

4 = Tyk Hals – bred, fast base. Toplinien hård med fedtrulle.
Ribben / ryg – kan kun mærkes ved hårdt tryk.
Rille langs ryglinien.
Pelvis – godt dækket, svært ved at mærke, rille ved haleroden.

5 = Overvægt Hals – basen bred og fast, med store fedtruller ved toplinien.
Ribben / ryg – fedtdepoter over ribbenene, en ryg som et bord med en dyb rille.
Pelvis – begravet i fedt, haleroden dækket af fedt, inderlårene gnubber mod hinanden.

12. Kropsvægt :
Det er meget nyttigt at kende sit æsels vægt, når man skal beregne diæter, dosere medicin og anvende ormemidler. Nogle har adgang til en brovægt, men de fleste af os må anvende andre metoder til at beregne vægten. De formularer man anvender til at estimere hestes vægt er unøjagtige, når de bruges til æsler. ” The Donkey Sanctuary ” bistod ved udviklingen af en formular specielt til æsler, hvori der benyttes følgende måleenheder : Højden i cm. ved skulderen (manke) og omkredsen i cm. ved hjerteregionen (gjorden). Formularen blev brugt til at lave et brugervenligt diagram. Til at beregne æslets vægt skal du bruge et 2 m. målebånd og ” The Donkey Sanctuary´s ” vægtdiagram. Hjerteregionsmålinger er en hurtig måde at registrere ændringer i kropsvægt. Æslet skal stå lige på alle 4 ben, båndet må ikke snos men lægges fladt mod æslets krop. Båndet går lige bag forbenene og over skulderregionen (manke) lodret på jorden. Båndet skal ligge stramt nok til at give et let pres mod huden. Målingen tages når æslet udånder. Mål altid på sammen måde for at opnå et pålideligt resultat. Store udsving i kropsvægt er ikke sundt for hverken æsler eller mennesker. Ugentlige målinger af hjerte – gjord – omkredsen vil give et fingerpeg om vægttab eller vægtforøgelse, så foder- indtagelsen kan tilpasses i forhold til dette og inden vægtproblemerne tager overhånd.